Er regnbueflaget dansk ?

2021-08-20

På Stevns kommune flages der ifbm. pride ugen med regnbueflaget.

Dette er faldet nogle borgere for hjertet, det er ikke dansk, det er politisk og meget andet, som jeg i bedste fald vil betegne som nonsens.

Flaget er vores alles flag, også homofobers.

Vi kan starte med at dykke lidt ind i hvad flaget og farverne betyder, det er altid rart med lidt fakta på bordet


Regnbueflag - det officielle internationale gay pride flag

Det officielle gay pride regnbueflag består af seks striber. Farverne er ikke tilfældige men har hver sin betydning; Rød for liv
Orange for helbredelse
Gul for sol
Grøn for naturen
Blå for kunst
Violet for ånd.

Regnbueflaget et et symbol for LGBT+ personer og LGBT+ bevægelsen.
Det blev designet i 1978 af Gilbert Baker.
I den oprindelige otte farvede version repræsenterede lyserød seksualitet, rød repræsenterede liv, orange heling, gul sol, grøn natur, turkis kunst, indigo harmoni og violet sjælen. Den seks farvede version har været populær siden 1979.


Så selv den værste homofob, har absolut intet at frygte, der er ikke noget farligt ved flaget, og jeg vil da rigtigt gerne se argumenter imod de 6 farver og betydninger?

Dannebrog blev etableret som dansk flag i middelalderen og hører dermed til blandt de ældste nationale flag. Grundlæggelses myten knytter flaget til 1200-tallets korstog i Estland, hvor Dannebrog 'faldt fra himlen' under et slag uden for Tallinn i 1219 - eller var det i 1208?
Dannebrog var den danske konges og dermed rigets flag i århundreder.
Først i 1800-tallet begyndte flaget at blive knyttet til folket og nationen.

Efter Den Franske Revolution i 1789 blev der i hele Europa sat fokus på fædrelandet og nationsbegrebet i forhold til det hidtidige konge- og statsbegreb. Især Slaget på Reden i 1801 blev en manifestation af den voksende danske nationalfølelse, og her kom flaget til at spille en stor rolle i den igangværende nationale bevidsthed skabelsesproces. Dannebrog ændrede sig i løbet af 1800-tallet fra at være et udelukkende kongeligt magtsymbol til et - i første omgang især borgerligt - nationalt symbol.
Flaget blev nu danskernes flag og udviklede sig efterhånden til nutidens moderne folkelige og mangfoldige symbol.


Rent historisk kan man derfor sige at begge flag står for mangfoldighed, frihed og lighed.

At man vil have forbud imod at kommunen viser mangfoldighed, tolerance og accept er mig en gåde.

På den Israelske ambassade i København har man på flot vis kombineret Pride, National Symbol og religion
På den Israelske ambassade i København har man på flot vis kombineret Pride, National Symbol og religion