Skal der dødsfald til før vores politikkere tager normeringerne i dagsinstitutionerne alvorligt?

2019-05-30

Ja, det er en lidt grotesk overskrift, men desværre er den ikke helt usandsynligt.

Jeg er helt klar over at dette er en "Worst case" sag, og at det heldigvis ikke er hverdag i de Stevnske institutioner, men det viser hvad der kan ske, hvis ikke der gøres noget.

Fredag kommer min søn Jonathan hjem med en kæmpe bule i panden, han havde spurgt en dreng om han ville have hjælp til at grave et hul, drengen sagde "Ja" - Jonathan hopper ned i hullet, og skal til at grave, da drengen slår ham i hovedet med en skovl og råber "NEJ". Som forældre er vi selvfølgelig rystede da vi ser vores dreng, men erkender også at børn både leger vildt, og nogle gange reagere voldsomt og uventet. Pædagogerne fortæller at de er opmærksomme på drengen, da han kommer fra en stue hvor børn har specielle behov, men at han selvfølgelig skal inkluderes.

Vi er 100% enige herhjemme, inklusion er ekstremt vigtigt for at børn der har udfordringer, kan få en normal hverdag og gebærde sig både fagligt og socialt.

Nu er der nok nogen der tænker "arghh et barn slår et andet barn med en skovl, det sker hverdag, det er jo ikke livsfarligt når de er så små"Men det er heller ikke denne episode der er årsagen til dette skriv.Tirsdag den 29 Maj, bliver der ringet til min kone fra institutionen, de ville tale om en episode der var sket på legepladsen, min kone siger straks, vi har talt med Jonathan om skovlen, og der er ikke mere i det.Svaret er "Nej, det er en ny episode der har været", min kone kommer i børnehaven og ser Jonathan fuldstændig forslået, det viser sig at Jonathan ville hjælpe drengen med at fjerne noget plastik fra han cykel, så han ikke skred ud når han kørte om hjørner, dette resulterede i at drengen fik lagt Jonathan ned og stampede ham i hovedet og på ryggen. Hvor længe dette havde stået på før en pædagog så det og greb ind ved de ikke, men der var mange mærker, sår og rifter.Jonathan blev af mor kørt til lægen til undersøgelse, og lægen sagde at dette var ganske alvorligt, og noget af det værste han havde set i forhold til børnehavebørn.

Jonathan har rifter og blodudtrækninger i hele hovedet, kradsemærker og hul i hovedbunden.


Og det er her det livsfarlige kommer ind i billedet, jeg har i næsten 35 år dyrket kampkunst, og jeg ved hvor farligt vold imod hovedet er, her er ikke tale om to 5-årige der har sloges, her er tale om rigtig vold, som min kone siger: Tænk at vores søn kun skulle være 5 år førend han blev et voldsoffer, og hun har ret.

De 2 pædagoger der var der, var meget rystede da min kone hentede Jonathan, så imens de var til lægen, gik jeg i børnehaven, for at forsikre dem, at vi på ingen måde gav dem skylden, ej heller drengen, der er jo en grund til han er på en speciel stue.

Dem som jeg peger fingre af, det er vores politikkere, det er dem der er skyld i de lave normeringer, der sætter for få pædagoger til at holde styr på alt for mange børn, og hvor der ikke er nok bemanding til inklusions børn, disse vil aldrig kunne lære de sociale spilleregler, hvis ikke de er under opsyn, det hedder læring, og det kan et børnehave barn ikke lære på egen hånd, der skal være støtte hele tiden, eller mulighed for indgriben.Så nytter det ikke at man spare pædagoger væk, så børnene ikke får den hjælp som vi bør give dem, det nytter ikke at der ikke i hele åbningstiden er nok pædagoger.

Pædagogerne var glade for at vi ikke beskylder dem, men de siger også, havde vi bare været en eller to voksne mere, så havde vi kunnet dække hele legepladsen, og det var blevet stoppet.

Lederen kan ikke sørge for dette, det kan kun vores politikkere.

Det som jeg er allermest ked af, når nu Jonathan ikke kom mere til skade, er at jeg nu må lære ham den danske lovgivning, nemlig Straffelovens § 13, eller nødværgeparagraffen.
Når jeg underviser børnene i Ji-sig taekwondo lære jeg dem at de ikke må bruge det i børnehaven, (Jonathan har været med siden han var 9 mdr.), og Jonathan ved godt at han ikke må bruge det, det siger han også selv han ikke må, men nu er jeg tvunget til dels at lære ham at være effektiv, og at bruge det i selvforsvar, for hvem siger at det bliver opdaget næste gang? Hvem siger ikke at det bliver så voldsomt at han for varig skade? Det ved ingen, det jeg ved er at når der desværre ikke er pædagoger nok til at kunne sikre mit barn, så må jeg sørge for at han selv kan sikre sig.

Det kan ikke være rigtigt at jeg skal lære mit 5-årige barn om dansk straffelov, det kan ikke være rigtigt at jeg skal lære ham at bruge den sport han går til, fordi det er sjovt, til at slås med, og det kan ikke være rigtigt at hans mor og jeg, nu skal bekymre os om, hvad der kan ske i dag.

De eneste der kan svare på dette, er de der sætter normeringerne i kommunen, kan det virkelig være rigtigt? Skal jeg virkelig lære mit barn på 5 at slås, og skal mor og jeg virkelig være bange, fordi i ikke sørger for kollegaer til pædagogerne, og sørger for at der er nok voksne til inklusion børnene?Jeg syntes det ikke, hvad syntes i?

Det er ekstremt vigtigt for mig at pointere, at det på ingen måde er pædagogernes skyld. De er så fagligt dygtige, og vi er virkelig glade for Jonathans børnehave. De gør hver eneste dag en kæmpe indsats for at yde omsorg for vores børn i de timer vi ikke selv er i stand til det, og de gør et fantastisk stykke arbejde.

Det er heller ikke drengen i børnehavens skyld, han er et barn som har udfordringer, og det er virkelig synd at han ikke kan få den fornødne hjælp når han er i børnehave, fordi der ikke er hænder nok. No hard feelings, selvom det gør pokkers ondt at se sit barn totalt forslået.